MICHAEL-MUNKSDORF.DK

Kontakt

Tidsbestilling til en konsultation gøres ved telefonisk kontakt til Nørmark Privathospital, hvor jeg har mit virke.

En konsultation er mere omfattende end de fleste forestiller sig. Den tager normalt 30 – 60 minutter. Der er ofte flere behandlings muligheder for samme problemstilling og flere behandlinger kan kombineres fx botox og ansigtsløftning, brystimplantater og brystløft i en og samme operation, operation for løs hud og fedtsugning etc. Ved en konsultation hos mig får du en meget grundig forundersøgelse og orientering om de muligheder, der passer netop dig Du får vist før og efter billeder, du orienteres meget grundigt om behandlingen/operationen dvs., hvordan det foregår og hvad du kan forvente dig og jeg gennemgår mulige komplikationer, som i øvrigt er meget sjældne. En konsultation er en omfattende procedure, der skal sikre, at du er så velorienteret som overhovedet muligt og at du således har det bedst mulige grundlag for at træffe den rigtige beslutning. Måtte du ønske det er du meget velkommen til at se operationsstuerne og sengestuerne.

Er du en kvinde, der fx ønsker brystimplantater bruger vi en del tid på afgøre om du skal have runde eller anatomiske implantater.  Du prøver forskellige størrelser med speciel BH og prøveimplantater.

Det bliver mere og mere almindeligt, at personer kontakter mig for en form for konsultation pr. e-mail med konkrete ønsker eller problemstillinger. For det første er det ganske enkelt ikke muligt at formidle denne store mængde information pr. mail, og resultatet kan være en meget mangelfuld information, der måske heller ikke passer til den enkelte. For det andet kender personen måske ikke de muligheder der er – og spørger så ikke ind til disse. Det kræver et personligt fremmøde, hvor jeg kan se personen og vurdere og fremlægge de muligheder der er. Du er selvfølgelig velkommen til at stille mig enkle og simple spørgsmål pr. mail. Det kan fx være om jeg udfører en specifik behandling.

Har du gennemgået en operation/behandling og herefter har brug for at stille konkrete lægefaglige spørgsmål kan jeg kontaktes personligt per telefon eller mail.

Priser og informations materiale om de mest almindelige behandlinger er tilgængelig på min hjemmeside eller på Roskilde Privathospitals hjemmeside. Priserne kan i øvrigt variere i forhold til en operations omfang, der igen er afhængig af den enkelte persons konfiguration. Du bør derfor søge en personlig konsultation, der er den eneste måde at sikre dig en korrekt og fyldestgørende information og undersøgelse.

Jeg modtager og behandler privat betalende patienter, patienter henvist fra deres forsikrings selskab eller patienter udvisiteret fra et offentligt sygehus under venteliste garantien. Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen og kan således ikke modtage patienter henvist fra de praktiserende læger med mindre man selv betaler.

Tidsbestilling skal ske direkte til Roskilde Privathospital, hvor du skal anmode om en tid hos mig.

Kontakt

Speciallæge i plastikirurgi

Michael Munksdorf


Mail:

okkirurg@gmail.com

Nørmark Privathospital

Baldersbækvej 5
2635 Ishøj


Tlf: 3649 8700